Kraniosakral Terapi til din hund

Udekørende

4100 Ringsted og omegn

Kraniosakral terapi er en helhedsorienteret, meget blid men dybdegående, manuel behandlingsform. Den stimulerer balance mellem knogler, muskler og nervesystem. Løsner spændinger og hjælper kroppen med at heale sig selv.

Sms, ring eller mail nu for at booke en aftale!

Grundet arbejde foretrækker jeg kontakt på mail eller sms. Men jeg svarer selvfølgelig også opkald. Telefonen er åben 24/7 og svarer jeg ikke, skal jeg nok vende tilbage hurtigst muligt

Jannika Bødker

Dyrlægeeksamineret kraniosakral terapeut og dyretelepatør

37 år, bosat i Ørslev underskoven lidt udenfor Ringsted. Ejer af 2 blandingshunde.

Jeg er hundeNØRD og har i mange år brugt min fritid på hunden. Både med interesse indenfor adfærd, kroppen, kosten og den generelle velvære/velfærd.


Jeg elsker at have med hunde af alle slags, typer og personligheder at gøre. Og jeg vil glæde mig til at give dig en gladere og mere holdbar hund.

Jeg sætter en stor ære i at behandle din hund på dens præmisser. Det skal være en god oplevelse for alle. Jeg gør meget ud af at efteruddanne mig, så jeg altid kan være opdateret og klar til at give dig og din hund den bedste behandling. 

Efter min uddannelse som Kraniosakral terapeut til hund, har jeg været på lidt efteruddannelse.


-Efteruddannelse i chok/traume og stress.

-Kursus i bindevævsteknikker.


i 2025 skal jeg på efteruddannelse i hvalpe og bevægeapparet samt osteopatiske teknikker med start midt i februar.

Det glæder jeg mig til.



Hvad er KST godt for?

-Afbalancering af musklerne og skelettet.

Hoved-, nakke- og rygproblemer samt led- og muskelproblemer.

-Hjernens og centralnervesystemets funktion.

Koncentrations-, indlæringsevne og stresstilstand.

-Indirekte påvirkning af hormonbalancen.

-Hele hundens fysiske og psykiske tilstand. Altså den generelle velvære!


KST er også særlig godt til hunde der har oplevet en form for enten chok eller traume i kroppen.


Supplement til genoptræning, ved sygdom til brugshunden, familiehunden og alt derimellem. 


Vigtigst af alt er KST en behandlingsform der hjælper kroppen med at heale sig selv.

Stressfri behandling i hjemmet

En time med din hund i fokus.

Jeg behandler hunden hjemme hos jer selv. Det er vigtigt at hunden er luftet af inden jeg kommer og at der ikke er planlagt de store aktiviteter resten af dagen efter behandlingen.

Det er vigtigt der er ro omkring hunden under behandling og det kan derfor være en fordel at kun et familiemedlem deltager.

Besøget varer ca. 60 minutter.

Efter behandling kan hunden opleve:

  • Øget tørst - sørg for rigeligt rent vand.
  • Øget træthed - Giv hunden ro både fysisk og mentalt, da kroppen har brug for at sætte sig.
  • Forværring i op til 48 timer efter behandling -Kontakt mig hvis det ikke bliver bedre.
  • Gamle skavanker kan blusse op, også dem jeg ikke har behandlet.



Jeg er ikke dyrlæge og stiller ikke diagnoser. Dyrlægeordineret behandling og medicin må ikke stoppes eller ændres uden dyrlægens accept.

Det er svært at sige hvor mange behandlinger din hund har brug for, men jo længere tid den har gået med et problem/chock/traume/stress, jo længere tid vil det tage at rette op.

Priser

Klippekort til 3 behandlinger

Vil du gerne skabe en stærkere og længerevarende effekt for din hunds velvære, så er der lidt penge at spare. 

Har du planer om at din hund skal have en behandling i ny og næ, så er det måske klippekortet der er noget for dig.

Du betaler det hele ved første behandling og får derefter de 2 sidste behandlinger uden beregning.

Normalpris 1500 DKK

Forårs-pris 1050 DKK

Gælder ved bestilling inden 31. maj

klippekortet skal bruges indenfor 3 måneder

Normalpris 650 DKK

Forårs-pris 455 DKK

1. behandling 350 DKK

Gælder ved bestilling inden 31. maj

En behandling tager max 1 time fra jeg kommer til jeg kører igen. Selve behandlingen af din hund tager mellem 30-45 minutter. Jeg arbejder altid på din hunds præmisser. Nævn gerne hvis din hund er særlig sensitiv.


Kørsel er gratis indenfor 15 km fra Ørslev underskoven. Bor du længere væk, giver jeg en pris på dette inden jeg kommer.

Kraniosakral Terapi - KST

Følg med på facebook for nyheder og gode tilbud!

unsplash