Kraniosakral terapi til din hund af

dyrlægeeksamineret

kraniosakral terapeut -Jannika Bødker


Udekørende behandling

4100 Ringsted og omegn

Midtsjælland

Sms, ring eller mail nu for at booke en aftale eller en uforpligtende snak om din hund!

Grundet arbejde foretrækker jeg kontakt på mail eller sms. Men jeg svarer selvfølgelig også opkald. Telefonen er åben 24/7 og svarer jeg ikke, så læg en besked på min telefonsvarer eller send mig en sms. Og så skal jeg nok vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Du er også meget velkommen til at benytte nedenstående kontaktformular

 
 
 
 
 

Kort fortalt om kraniosakral terapi

Kraniosakral terapi er kort fortalt en helhedsorienteret, meget blid men dybdegående, manuel behandlingsform.

Den stimulerer balance mellem knogler, muskler og nervesystem. Løsner spændinger i krop og bindevæv, og hjælper kroppen med at heale sig selv.

Kraniosakral terapi kan hjælpe på bl.a.

*Låsninger og skævheder i krop og kranie

*Nedsat bevægelighed

*Spændinger og smertetilstande

*Ledproblemer

*Nedsat immunforsvar

*Stivhed

*Adfærd og angst

*Stress og hyperaktivitet

*Køresyge mm.

*Chok og traume

Chok/traume og stress behandling med kraniosakral terapi

Chok/traumer kan sætte sig i din hunds krop og påvirke din hund til en uhensigtsmæssig adfærd.

Det kan være den er stresset, reaktiv, angst, nedtrykt eller bare opfører sig anderledes.

Et chok/traume kan lave blokeringer i hundens krop og i dens nervesystem. Og har du en sensitiv hund, som jeg selv har, så skal der nogen gange ikke så meget til, at en uforudset eller for hunden skræmmende hændelse kan sætte sig I kroppen på den.

Kraniosakral terapi hjælper kroppen med at slippe den her oplevelse, virker afstressende, beroliger kroppen, sørger for cerebrospinalvæsken flyder frit og hjælper kroppen til at heale sig selv igen.

Behandling kan være en rigtig god støtte til:

*Omplaceringshunden

*Gadehunden

*Den sensitive hund

*Hunden der er blevet overfaldet

*Været i et uheld

*Levet en stresset tilværelse

*Mistet sin ejer

*Været udsat for noget ubehageligt der måske også har ændret dens adfærd


Men det er faktisk meget få hunde der går gennem deres liv, uden på et eller andet tidspunkt at få et lille chok/traume I kroppen.

Det er bare forskelligt hvor hurtige og gode de er til at ryste det af sig.

Heldigvis er rigtig mange hundeejere i dag, blevet gode til at spotte når der er noget galt med deres bedste ven

Kraniosakral terapi er en rigtig god støtte mens du arbejder med, træner eller giver ro til hunden.

Behandling af hvalpe med kraniosakral terapi

Fødslen kan være hård for en hvalp. Den bliver skubbet, presset og måske trukket. Selvom langt de fleste fødsler går rigtig godt, kan der opstå komplikationer der påvirker hvalpens kraniosakrale system og bevægeapparat. Ved kejsersnit undgås fødselstrykket, hvilket også kan skabe udfordringer, der nogle gange opdages sent i hundens liv.

Hvalpe er nysgerrige og kan få skævheder fra fald, stød eller uheld under leg, mens de vokser og udforsker verden.

Hvalpetjek:
* Jeg tilbyder hvalpetjek af hele kuld op til 8 uger.
* Jeg gennemgår hvalpen og afspænder og korrigerer med blide teknikker.
* Behandling af enkelte hvalpe med problemer (maveproblemer, ikke vil sutte eller på anden måde skiller sig ud). Behandles så tidligt som muligt.
* Giv hvalpene den bedste start på livet og send dem afspændte og korrigerede ud i deres nye familier.

Hvalpe op til 6 måneder er bare nemmere at korrigere og afspænde. Så er din hvalp ældre end 8 uger er det stadig en god ide, at få et tjek om alt er som det skal være. Og for at sikre, der ikke gemmer sig et fødselstraume eller låsning der ikke vil slippe.

Mit navn er Jannika Bødker

Jeg er dyrlægeeksamineret kraniosakral terapeut og dyretelepatør

Mit navn er Jannika Bødker. Jeg er 38 år, født og opvokset i Ringsted.

Jeg bor i en landvilla i Ørslev underskoven, lige udenfor Ringsted sammen med min kæreste, vores 2 hunde, Marley og Karla og vores kat Holger.


Jeg har altid haft en stor interesse og empati for alle dyr. Interessen er ikke blevet mindre med årene.

Jeg har haft hund, hele mit liv. Det en hund giver i hverdagen, er noget helt specielt for mig.


I 2023 tager jeg en uddannelse som dyretelepatør med chok/traume del, hos Ditte Young. 

Jeg begynder at se flere paralleller mellem krop og sind. Og her mærker jeg en trang til, at kunne gøre noget mere for de dyr jeg holder mest af.


Så i 2024 uddanner jeg mig til dyrlægeeksamineret kraniosakral terapeut til hund, hos Helle Hoffmann. 

Den blide behandlingsform og dens indvirken på hundens krop fascinerer mig, og jeg elsker at se, hvordan det kan gøre en forskel for hundene.

Jeg sætter en stor ære i at behandle din hund på dens præmisser. Det skal være en god oplevelse for alle. 

blid-behandling-aeldre-hund-midtsjaelland
kraniosakral-terapi-hund-midtsjaelland
kst-bedre-mobilitet-hund
behandling-af-hund-i-trygge-rammer
Behandling-af-spændinger-hund
effektiv-lysterapi-hund-ringsted
kraniosakral-terapi-hvalp-ringsted
kraniosakral-terapi-hvalp-midtsjaelland
kst-og-lysterapi-hund-ringsted
kraniosakral-terapi-hvalp-udekoerende-ringsted
kranio-sakral-terapi-hund-ringsted-jannika

Efter min uddannelse som Kraniosakral terapeut til hund, har jeg været på lidt efteruddannelse.


*Efteruddannelse i chok/traume og stress.

*Kursus i bindevævsteknikker.

*Efteruddannelse i KST- og osteopatiske teknikker til bevægeapparatet

*Behandling af hvalpe

*Kursus i Rød og Nær-infrarød lysterapi


Jeg bestræber mig hele tiden på at blive bedre, og det gør jeg b.la. ved at tage relevante kurser og efteruddanne mig. 


i Marts 2026- Er jeg tilmeldt kursus i meridianbane-lære. Og det glæder jeg mig rigtig meget til.


Jeg er også meget taknemmelig og stolt, over at have modtaget mine første anmeldelser.

Værd at vide inden behandling

-Stressfri behandling i hjemmet 

En time med din hund i fokus.

Jeg behandler hunden hjemme hos jer selv. Det er vigtigt at hunden er luftet af inden jeg kommer og at der ikke er planlagt de store aktiviteter resten af dagen efter behandlingen.

Det er vigtigt der er ro omkring hunden under behandling og det kan derfor være en fordel at kun et familiemedlem deltager.

Besøget varer ca. 60 minutter og selve behandlingen 30-45 minutter.

Efter behandling kan hunden opleve:

  • Øget tørst - sørg for rigeligt rent vand.
  • Øget træthed - Giv hunden ro både fysisk og mentalt, da kroppen har brug for at sætte sig.
  • Forværring i op til 48 timer efter behandling -Kontakt mig hvis det ikke bliver bedre.
  • Gamle skavanker kan blusse op, også dem jeg ikke har behandlet.

Jeg er ikke dyrlæge og stiller ikke diagnoser. Dyrlægeordineret behandling og medicin må ikke stoppes eller ændres uden dyrlægens accept.

Det er svært at sige hvor mange behandlinger din hund har brug for, men jo længere tid den har gået med et problem/chock/traume/stress, jo længere tid vil det tage at rette op.

Priser

Kørsel er gratis indenfor 20 km fra Ørslev underskoven. Bor du længere væk, giver jeg en pris på dette inden jeg kommer.

* 1. Behandling

500,-

* Genbehandling

450,-

* Hvalpetjek op til 6 måneder

250,-

* Hvalpetjek af hele kuld op til 8 uger   

150,- pr. hvalp

Forløb til hunde, hvor fuld behandling ikke forventes muligt ved første møde.

Din hunds tryghed er vigtigst. Det er bedre at bruge ekstra tid, end at presse hunden.

Jeg tilpasser behandlingen til din hunds behov og prisen er den samme, om du ønsker KST eller chok/traume og stress behandling.

Formål:

* Dette forløb er designet til hunde, der ikke forventes at kunne modtage fuld behandling ved første møde.

* Hunde kan være nervøse, skeptiske eller bange for fremmede.

* Jeg skal vinde din hunds tillid for at kunne behandle den i 30-45 minutter.

* Erfaring viser, at andet møde ofte går meget bedre.

Besøgsplan:

* Første besøg: Udelukkende et møde. Jeg medbringer godbidder (eller bruger dine, hvis der er allergier). Vi mødes, jeg lærer din hund at kende uden krav om behandling. Og vi ligger en plan for næste besøg.

* Besøg 2 og 3: Vi fokuserer mere på behandling, stadig på hundens præmisser.

950,- for 3 besøg i alt

Følg med på facebook for nyheder og gode tilbud!

unsplash